Årets julemærker 2021 er nu i handelen
H.K.H. Kronprinsessen afslørede den 1. november dette års Julemærke sammen med
kunstneren Peter Bay Alexandersen.
Det foregik på Københavns Rådhus. Årets Julemærke har fået titlen 'Hjem til Jul'.
Mærket er en hyldest til det særlige fællesskab, som opstår når vi alle vender hjem til vores kære i juletiden. Det minder os om betydningen af, at vi husker at invitere hinanden hjem, noget vi desværre var mange, der gik glip af sidste år pga. corona-restriktionerne.
Årets julemærkeark er et virkelig skønt og flot havnemotiv. Mærkerne fortjener i den grad at pryde alle breve, julepost, julekort, ja alle postforsendelser de næste par måneder. Så derfor bør I alle købe mange mærker, ja... skulle vi ikke prøve at tømme lageret hos Julemærkefonden....
så vi alle støtter børnene på landets fem julemærkehjem.