Julemærkesalget faldt med 3 mill. kroner
Det gjorde ondt at få den samlede opgørelse for salget af Julemærker i 2015. En omsætning på 14,1 mio. kroner, svarende til et fald på 3,1 millioner i forhold til sidste år. Den største nedgang på et enkelt år for Julemærket. Vi vil naturligvis dykke ned i at finde mulige årsager, men at julehilsenen for alvor er ”gået digital”, kan være en årsag, der i år for alvor rammer det lille Julemærke. Det skal vi selvfølgelig tænke ind i budgettet for i år, hvor vi skal kæmpe for hver en støttekrone, så vi fortsat kan hjælpe så mange børn i Danmark, så godt som muligt.
Ovenstående meget negative udvikling modtaget fra Julemærkefonden til alle Julemærkevennerne, vil alt andet lige betyde at alle os med interesse i og for julemærker, til enhver tid skal agere som julemærkefondens ambassadører fremadrettet (mere end vi allerede har) ved altid, at tale for og om hele julemærkesagen samt herunder vigtigheden for, at vi alle også fremadrettet køber og anvender julemærket i stor stil. Indrømmet det er en vanskelig opgave i vores digitale tidsalder, men ikke desto mindre vil det altid "varme" meget mere at modtage et julebrev/kort istedet for en mail!
Se mere på Julemærkefondens hjemmeside: www.julemaerket.dk